Opskrifter
Frisk jordbærsalat med avocado og rucola
Lørdag, 9. juli 2011Opdateret 17. martsaf Anne Skovgaard-Petersen
Denne salat med jordbær er både salt og syrlig, og den vil gå godt som tilbehør til f.eks. grillmad eller som en frisk forret.

20 min
4 personer
Jordbærsalat med avocado
500 g jordbær
2 avocado
1 sommerløg
200 g sherrytomater
2 håndfulde rucola
Dressing
2 spsk. olivenolie
1 spsk. balsamico
1 tsk. honning
Et nip salt
Kværnet peber
Fremgangsmåde
- Skyl og nip jordbærrene og skær dem i skiver.
- Del avocadoerne og skær kødet i små bidder.
- Skær løget i tynde skiver.
- Halver tomaterne.
- Pisk dressingen sammen i en skål.
- Tilsæt jordbær, avocado, løg og tomater og vend det rundt.
- Lad det trække 10-15 min.
- Vend rucolaen i og server.

Morgenmad & Brunch
Jordbærsmoothie med banan

Hovedretter
Bulgursalat med skinke