Opskrifter

Pulled pork

Onsdag, 23. oktober 2013af Redaktion
Pulled pork er en superlækker amerikansk ret

Ingredienser til pulled pork

Opskriften på pulled pork er beregnet til ca. 8 personer

2 kg udbenet svinebov eller nakkekam
3 små milde, tørrede chilier
4 fed hvidløg
60 g brun farin
2 spsk. sirup
5 cm frisk ingefær
1 spsk. fennikelfrø
5 kviste timian
5 spsk. jordnøddeolie eller olivenolie
1 øl (33 cl)
Salt og peber

Tilbehør til pulled pork
Kålsalat og flutes

Fremgangsmåde

Start med at ridse kødet med en skarp kniv. Derefter skal du overhælde de tørrede chilier med kogende vand og tage 5 spsk. af vandet og blende det med chili, hvidløg, revet ingefær, farin, sirup, fennikelfrø, timian og olie.

Gnid så hele blandingen rigtig godt ind i kødet og læg det i en stegepose. Du skal hælde resten af den lækre marinade ved kødet.

Lad derefter stegen trække 2 timer i køleskabet, inden du steger den ved ca. 110º (90º varmluftovn) i 12 timer.

Når kødet er færdigstegt, skal du plukke kødet fra hinanden med en gaffel eller to.

Til sidst er det bare at servére kødet med en skøn kålsalat og friske flutes. Velbekomme!

Madopskriften er lavet af Helle Brønnum Carlsen

Pulled pork fungerer også fantastisk i en burger, eller sandwich, og du kan spise det sammen med alverdens tilbehør, prøv for eksempel at spis det sammen med en klassisk coleslaw.

Pulled pork er en meget amerikansk ret, som oprindeligt stammer fra USA's sydstater. Oprindeligt lavede man pulled pork af svinekød og som regel af en nakkesteg, som er marineret i Rub som er en speciel krydderiblanding. I dag er der mange forskellige former for pulled kød og retten laves både med kylling, kalkun og oksekød smat flere forskellige udskæringer af kød. Pulled Pork hedder netop det, fordi kødet er så mørt, at det kan kan trækkes fra hinanden i en små stykker.

Prøv også Sliders med pulled pork og kålsalat
Sliders er et amerikansk begreb for små burgere serveret med forskelligt fyld. Man får typisk tre sliders til et stort måltid, fyldet kan varieres som man ønsker det, men pulled pork er meget populært i sliders. Du finder tre forskellige opskrifter på sliders lige her - der er også en med pulled pork.

Find mange flere lækre opskrifter her...

Pulled kylling med linser

Pulled kam med fennikel

Oksehalesuppe

Kalvefrikassé

Kender du kogebogen? Klik her...

Det er muligt at købe færdiglavet marinade til din pulled pork, men du kan også købe en krydderiblanding som giver en helt fantastisk smag.

Køb MILL & MORTAR SMOKEY SALLY KRYDDERIBLANDING Ø - 50 GR her