Opskrifter

Luksus jødekager

Onsdag, 23. november 2011af Redaktion
Dejligt julebagværk. Jødekager er en sand klassiker.

Det skal du bruge til luksus jødekager:

(Ca. 35 stk.)

125 g hvedemel
1 knsp. bagepulver
¼ tsk. kardemomme
½ tsk. kanel
Reven skal af ¼ usprøjtet citron
65 g lyst rørsukker
30 g mandler
100 g smør

Pynt
1½ spsk. sukker
½ tsk. kanel
25 g mandelsplitter
½ sammenpisket æg

Prøv også: Jødekager

Sådan laver du jødekager

Mel, bagepulver og krydderier sigtes sammen og blandes med citronskal, sukker og hakkede mandler.

Smørret hakkes i, og dejen røres hurtigt sammen, trilles til en tyk pølse og stilles i fryseren (eller køleskabet, hvis man har god tid), til dejen er fast.

Skær tynde skiver af pølsen, læg disse på smurte bageplader, pensl med æg og pynt med kanelsukker og mandler.

Bag kagerne ved 200° i 6-7 min. Flyt kagerne over på en bagerist og lad dem afkøle.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen

Find masser af hjemmebag og julekonfekt her...