Bruschetta med courgetter og mozzarella
(1 pers.)
15 min.
250 g courgette
1 spsk. olivenolie
1 spsk. hakket oregano
½ tsk. salt
½ tsk. hvidløgspeber
2 store skiver lyst landbrød
1 fed hvidløg
1 bøftomat
50 g mozzarella
Vask courgetten, og skær den i små tern. Rist ternene gyldne i olien sammen med oregano, salt og hvidløgspeber. Rist brødskiverne på begge sider på en brødrister eller under grillen, og gnid dem med hvidløg. Fjern kernerne fra tomaten, og skær den og mozzarellaen i tern. Bland tomat- og mozzarellatern med courgette, og fordel blandingen på brødene. Lun bruschettaerne under grillen i 2-3 min., og server med grøn salat.
Madopskrift: Kristina Miechels
Prøv også...
Italiensk salat med brød
Bruchetta med tunfisk
Henriks salatbåde med pesto