Godt brød til madpakken
Græskarboller med spelt
(8-10 boller)
50 g græskarkerner
3½ dl vand
1 dl fromage frais el. kvark
25 g gær
2 tsk. salt
1 spsk. honning
2 spsk. (græskarkerne)olie
200 g grahamsspelt
275 g sigtet spelt
Drys
Græskarkerner
Hak græskarkernerne fint i blender eller med kniv. Rør kerner, vand, fromage frais, gær, salt og honning sammen. Tilsæt de 2 slags mel og ælt dejen ca. 10 min. i røremaskine eller med håndmikser. Dejen er blød og skal æltes så længe, at den danner tråde, når man løfter æltekrogen. Hæver lunt og tildækket 11/2 time. Hæld dejen ud på et meldrysset bord og form den til en pølse. Skær den i 8-10 stykker og form dem til boller. Læg dem på plade med bagepapir til efterhævning 30 min. Spray bollerne med vand og læg nogle græskarkerner på.
Tip
* Gode boller til madpakken og morgenmad. Portionen kan dobles op, så der bliver boller til 2 bageplader.
* Græskarolie giver en god krydret smag. Olien er også god i salater. For at få den helt rigtige lækre og saftige konsistens frem, er det bedst og mindst arbejdskrævende at ælte i røremaskine. Det er nemlig den lange og kraftige æltning, der gør, at hvedemelet danner glutenstrenge, som gør dejen elastisk.
Bages på midterrillen 20-25 min. ved 200°.
Mere bagværk med græskar ....
Flute med græskarkerner og spelt
Græskarbrød
Skoldede havrebrød med sesam og gulerødder
(2 brød)
50 g havregryn
3 dl vand
75 g fuldkornshvedemel
150 g revne gulerødder
2 dl vand
50 g gær
2 tsk. salt
4 spsk. sesamfrø
Ca. 640 g hvedemel
Tip
*Når mel og gryn skoldes, optager det hurtigt væsken og bliver klistret, så det er nemt at justere resten af melmængden, og dejen bliver ikke for fast.
Med gulerødder og skoldet mel holder brødet sig frisk i adskillige dage.
*Jo mindre mel der kommes i en gærdej, og jo grundigere dejen æltes, jo bedre bliver brødet. En tung dej, som ikke er æltet smidig, har nemlig svært ved at hæve, og resultatet er et kompakt tungt brød.
Kog havregryn, 3 dl vand og fuldkornshvedemel sammen i et par min. og lad det svale lidt. Kom grynblandingen i en skål og tilsæt revne gulerødder, vand, smuldret gær, salt og sesamfrø. Rør det hele godt sammen. Ælt melet i, dejen må ikke blive for fast. Ælt dejen godt, til den er smidig og glat, og lad den hæve 1 time tildækket i skålen. Del dejen og form 2 brød. Læg dem på plade med bagepapir og lad dem efterhæve 30-40 min. Rids brødene, sigt lidt mel over og bag dem 25-30 min. ved 200° på nederste ovnrille.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Prøv også ...
Groft sandwichbrød
Ølandsbrød
Gulerodsciabatta