Opskrifter

Kartoffelkager

Søndag, 29. januar 2012af Redaktion
En klassiker på kaffebordet

Opskrift på kartoffelkager

(8 stk.)

65 g smør
2 dl vand
1 tsk. sukker
65 g mel
2 æg

Se også: Opskrift på rosenbrød

Creme
4 æggeblommer
2 spsk. sukker
1 vaniljestang
1 spsk. maizena
3 dl sødmælk
2 dl piskefløde
200 g marcipan
1 spsk. kakao

Køb billigt køkkenudstyr

Sådan laver du kartoffelkager

Smelt smør, vand og sukker i en gryde og pisk melet i. Lad dejen koge sammen, mens der røres, til den slipper gryden. Tag dejen af varmen og lad den køle lidt. Rør æggene i et ad gangen og rør, til dejen bliver glat og skinnende. Kom dejen i en sprøjtepose og sprøjt den ud i aflange stænger på 8 x 4 cm på en plade med bagepapir. Bag kagerne ved 220° i 15 min., dæmp varmen til 200° og bag i yderligere 10 min. Pisk æggeblommerne lyse med sukker, kornene fra vaniljestangen og maizena og tilsæt mælken. Varm langsomt blandingen op under omrøring og lad cremen koge igennem, mens der piskes. Stil cremen til afkøling, pisk fløden til skum og vend den i den kolde creme. Kom cremen i en sprøjtepose, skær en revne i toppen af kagerne og fyld dem med cremen. Rul marcipanen ud i 2 mm tykkelse og udstik 8 cm cirkler. Kom cirklerne over cremen og drys med kakao.

Bageopskrift: Kristina Marckmann

FESTLIGE KAGER OG DESSERTER

Med Decomax kan du sprøjte lagkager op, lave macaroons og dekorere cupcakes uden brug af sprøjtepose.
Set til 149 kr. her.

Find flere opskrifter her...
Sportslagkage
Hindbærsnitter
Mandelsnegle

Lav flere klassiske konditorkager

Lav selv konditorkager