Æble-blommepie med hyldeblomstskum
(6 pers.)
Dej
225 g mel
125 g smør
2 spsk. sukker
1 æg
1-2 spsk. rom el. koldt vand
Fyld
500 g madæbler
250 g udstenede blommer
Ca. 125 g flormelis
1 stang vanilje
2 cm frisk ingefær
Sammenpisket æg til pensling
Dej: Smuldr mel og smør, tilsæt sukker, æg og vand og ælt dejen sammen med let hånd. Lad den hvile koldt 1 time.
Fyld: Skræl æblerne, skær dem i smalle både uden kernehus. Kom æbler og blommer i en gryde med flormelis og flækket vaniljestang. Skræl ingefæren, hak den fint og kom den i gryden. Tilsæt 1 spsk. vand og bring det i kog. Lad det simre mørt på 15-20 min. Rør jævnligt og lind på låget, så det koger ind til en fast kompot. Tag vaniljen op og køl æblerne af.
Del dejen i to og rul dem tyndt ud i cirkler. Læg den ene cirkel på plade med bagepapir. Kom kompotten på, sørg for at den ikke går helt ud til dejkanten. Udstik nogle huller i låget og læg det oven på æblekompotten. Tryk dejen godt til i kanten med en gaffel. Pensl med æg. Bag pien 20 min. ved 200° på midterrillen. Dæmp varmen til 175° og bag den yderligere 5-10 min.
Spises lun med hyldeblomstskum eller flødeskum.
Tip: Rom eller Brøndum snaps i piedejen gør den sprød og lækker.
Hyldeblomstskum
2 pasteuriserede
æggeblommer
2 spsk. sukker
2 spsk. konc.
hyldeblomstsaft
2 dl piskefløde
Pisk æggeblommer og sukker godt og pisk hyldeblomstsaften i. Pisk fløden stiv og vend den i æggene.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Se guide til æblesorter her...
Se gode æbletips her...
Find flere retter her...
Blomme-æbletærte
Karamelliserede æbler med rislåg
Brødrene Prices æblekage med kartofler
25 lækre opskrifter med æbler