Opskrifter

Æblesuppe med søde brødcroutoner

Fredag, 12. november 2010af Redaktion
Sød æbledessert

(4 pers.)
35 min.

750 g æbler
1 usprøjtet citron
7½ dl vand
1 stang kanel
1 stang vanilje
100 g sukker
4 skiver hvidt brød
25 g sukker
1 tsk. kanel
30 g smør
2 dl piskefløde
1 tsk. vanilje-sukker

Skræl æblerne, skær dem i mindre stykker og riv citronskallen fint. Kog æblerne med vand, citronskal, kanelstang og den flækkede vaniljestang i 20 min. Blend suppen med en stavblender, kog den op med sukkeret og smag til med citronsaft. Skær skorpen af brødet og skær det i tern. Bland brødternene med sukker og kanel og rist dem i smørret. Pisk fløden til let skum med vaniljesukkeret og server æblesuppen varm med lune croutoner og kold flødeskum.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere retter her...
Kold æblesuppe
Bærsalat med myntepesto
Æbler i papillotte