Opskrifter

Bagte rabarber med hyldeblomstfløde

Lørdag, 6. juli 2013af Redaktion
De bagte rabarber får en god, kraftig smag og er gode til desserter som denne herlighed.

Ingredienser til bagte rabarber

8 rabarberstilke, 500-600 g
1 vaniljestang
200 g sukker
2 spsk. vand


Fremgangsmåde til bagte rabarber

Rens rabarberne og snit dem i 6-8 cm lange stk. Læg dem i et ildfast fad. Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med sukker. Drys blandingen over rabarberne og fugt med vand. Læg folie over fadet og bag rabarberne ved 125° ca. 1 time.
Rabarberne kan holde sig i køleskabet
3-4 dage.


Ingredienser til bagte rabarber med hyldeblomstfløde

(4 pers.)

½ portion bagte rabarber
8-10 italienske mandelkager el. marcipanmakroner
8-10 jordbær
2 dl piskefløde
1-2 spsk. hyldeblomstsaft
Sukker

Pynt
Citronmelisse eller geranium til pynt


Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.
Se mere her


Fremgangsmåde til bagte rabarber med hyldeblomstfløde

Knus kagerne og læg dem i bunden af 4 portionsglas. Hæld noget af væden fra rabarberne over. Nip jordbærrene og skær dem i tynde skiver. Læg jordbær og rabarber i glassene. Pisk fløden stiv med hyldeblomstsaft og sukker efter smag. Fordel det i glassene og pynt med grønt.

Opskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Find flere opskrifter her...
Rabarberkage med kardemommemarengs
Rabarbersaft



Mere med rabarber


Arme riddere med
rabarber og creme

Rabarbermuffins
med chokolade

Rabarberkage med
kardemommemarengs

Rabarber-ingefærpie

Rabarbergrød












Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)