Bradepandekage med banan toppet med peanuts
Ingredienser til bradepandekage med banan toppet med peanuts
(20 stk.)Banankage:
250 g fint rørsukker
150 g smør
3 æg
250 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
2 tsk. vaniljesukker
1 dl mælk
2 store, modne bananer
Peanuttop:
100 g blødt smør
2 dl peanutbutter
250 g flormelis
½ dl mælk el. fløde
Pynt:
25 g peanuts
2 spsk. chokoladeperler el. chokoladespåner
Alternativ til til bradepandekage med banan toppet med peanuts: Nektarin-marengskage
Fremgangsmåde
Banankage: Pisk sukker og smør til en luftig creme. Pisk æggene i et ad gangen. Bland mel, bagepulver og vaniljesukker sammen og rør blandingen i dejen sammen med mælken. Mos bananerne med en gaffel eller blend dem og rør bananmosen i dejen. Hæld dejen i en smurt bradepande på ca. 25 x 35 cm. Bag kagen ca. 30 min ved 175º. Prik midt i kagen med en strikkepind eller tandstikker – sidder der dej på, skal kagen bages lidt længere.
Peanuttop: Pisk smør og peanutbutter sammen med flormelis. Spæd evt. med lidt håndvarm mælk eller fløde, så cremen bliver lidt lettere, men pas på ikke at piske for meget, efter at væsken er pisket i cremen, for så risikerer cremen at skille, særligt hvis mælken er kold. Smør cremen på toppen af kagen og drys med halve peanuts, chokoladeperler eller -spåner.