Chokoladeis med lakridsmarengs og jordbær
Ingredienser til chokoladeis med lakridsmarengs og jordbær
(6 pers.)
Is
4 æggeblommer
70 g sukker
½ vaniljestang
2½ dl piskefløde
2½ dl letmælk
100 g hvid chokolade
250 g jordbær
250 g jordbær til pynt
Marengs
1½ æggehvide
70 g sukker
½ tsk. lakridspulver
Fremgangsmåde
Is: Del æggene i blommer og hvider og sæt hviderne på køl. Pisk æggeblommer og sukker sammen. Opvarm mælk, fløde og vanilje til kogepunktet og hæld det over æggeblommerne. Varm det hele op til maks. 80º. Hak chokoladen og hæld den varme creme, nu kun ca. 60º, over den hakkede chokolade og rør lidt rundt. Frys isen med jævnlige omrøringer eller kør den på ismaskine. Hvis du ikke har ismaskine, kan halvdelen af fløden med fordel gemmes, piskes til skum og vendes i, når resten af isen er letfrossen. Kom den næsten frosne is i små portionsforme med halverede jordbær i. Frys færdig natten over.
Marengs: Pisk hviderne halvstive, tilsæt sukkeret lidt ad gangen og pisk, til det er en sej masse. Fold lakridspulver i og afsæt dejen i små toppe på en plade med bagepapir. Bag dem ved 100º i ca. 1 time, til de er helt tørre i overfladen.
JEG ELSKER KAGE
Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.Se mere her
Opskrift: Helle Brønnum Carlsen
Find flere opskrifter her...
Jordbær-marengsroulade
Nem pistacieis
Er du også vild med is?
Er du også vild med flødeis, yoghurtis, islagkager, sorbet m.m.? Du kan sagtens lave det selv!
Få masser af opskrifter på hjemmelavet is her >>
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)