Opskrifter

Clafoutis (kirsebærtærte)

Fredag, 7. juni 2013af Redaktionen
Clafoutis er en lækker dessert fra det franske landkøkken

Ingredienser til clafoutis (kirsebærtærte)

(4 pers.)

300 g udstenede kirsebær - friske, syltede el. optøede frosne

Creme
¼ l mælk
3 æggeblommer
75 g sukker
1 tsk. majsstivelse

Mandelcreme
100 g mandelmel el. meget finthakkede mandler
100 g flormelis
½ tsk. majsstivelse
100 g blødt smør
2 æg

Fremgangsmåde

Creme: Pisk æggeblommer og sukker godt sammen i en tykbundet gryde. Pisk majsstivelse og mælk i og varm det til lige ved kogepunktet under piskning. Tag gryden fra varmen. Drys lidt sukker over cremen, så den ikke trækker skind.

Mandelcreme: Bland mandler, flormelis og majsstivelse. Rør det bløde smør i og rør æggene i. Bland de to slags cremer og vend kirsebærrene i.

Kom blandingen i et velsmurt tærtefad. Bag kagen ca. 40 min. ved 180° på midterrillen.

Servér kagen lun med flødeskum pisket med vanilje eller vaniljeis til.

Tip: Clafoutis kan laves med alle mulige frugter, æbler, pærer, solbær, rabarber eller blommer. Kun fantasien sætter grænser.

Bageopskrift: Anne Skovgaard-Petersen

Find flere opskrifter her...
Små bærtærter med kokos
Kirsebæris

Se vores galleri herunder med de mange skønne dessert-tærter

Skønne desserttærter