Dessert til påske: Marengsreder med citrussalat
Ingredienser til påskedesserten:
(4 pers.)
4 æggehvider
125 g sukker
1 tsk. eddike
140 g flormelis
Citrussalat:
½ pomelo
1 rød grapefrugt
3 appelsiner
1 granatæble
2 spsk. akaciehonning
1 vaniljestang
1 l vaniljeis
Fremgangsmåde:
Pisk æggehvider, sukker og eddike godt sammen, sigt flormelis i og pisk massen stiv.
Fyld marengsmassen i en sprøjtepose og sprøjt den ud i 6 fuglereder med en lille kant på en plade med bagepapir.
Bag dem i en 100° varm ovn i 1-1½ time, til de er tørre.
Skær pomelo, grape og appelsiner i fileter og klem saften fra i en skål.
Bank granatæblet mod bordet hele vejen rundt, bræk det i stykker og pil kernerne ud.
Rør citrussaften med honning og kornene fra vaniljestangen og hæld den over citrusfileterne.
Servér rederne fyldt med citrussalat og vaniljeis.