Opskrifter

Det store kaffebord: Chokolade-cheesecake

Mandag, 20. februar 2017af Christine Bille Nielsen. Foto: Carina Krüger. Redigeret af Amelia Holmegaard Nielsen Foto: Carina Krüger. Redigeret af Amelia Holmegaard Nielsen
Når man er på badehotel, skal der naturligvis være både boller, skærekager, småkager og så selvfølgelig denne lækre cheesecake med chokolade på det store kaffebord.

Opskriften er til 4 personer.

1 t
4 personer
Chokoladecheesecake
200 g chokoladekiks
75 g smør
100 g mørk chokolade
200 g flødeost
1½ dl lys muscovadosukker
2 æg
200 g brombær
1 dl kakaopulver
  1. Knus kiksene og bland dem med smeltet smør.
  2. Læg bagepapir i en form på ca. 18 x 22 cm.
  3. Hæld kikseblandingen i, tryk den godt sammen og stil den koldt.
  4. Hak chokoladen og smelt den over vandbad.
  5. Pisk flødeost og sukker sammen.
  6. Tilsæt æggene, den smeltede chokolade og lidt over halvdelen af brombærrene.
  7. Hæld blandingen i formen.
  8. Bag kagen ved 150º i ca. 45 min. Tag kagen ud og lad den afkøle.
  9. Drys kakaopulver over og pynt med brombær.