Opskrifter
Fudge med nødder
Mandag, 2. marts 2015af Kristina Marckmann, foto: Carina Krügerfoto: Carina Krüger
Forkæl dine gæster med fantastisk fudge af mørk chokolade med drys af cashewnødder og flagesalt
Opskrift på fudge med nødder
(40 stk.)
1 ds. kondenseret mælk (395 g)
120 g smør
175 g sukker
100 g saltede cashewnødder
150 g mørk chokolade
Evt. flagesalt
Sådan laver du fudge med nødder
Smelt den kondenserede mælk sammen med smør og sukker i en gryde over svag varme under omrøring, til sukkeret er opløst. Kog videre ved jævn varme i 15 min. under konstant omrøring, til massen bliver tyk og gylden. Hak nødderne, vend dem i massen og kom dem i en firkantet form foret med bagepapir og stil den på køl i mindst 4 timer. Vend fudgen ud på et skærebræt og skær den i mindre stykker. Smelt chokoladen over vandbad, overtræk stykkerne med chokolade og drys med cashewnødder eller flagesalt.