Opskrifter
Glutenfri boller med boghvedemel
Fredag, 10. november 2023Af Camilla Biesbjerg Markussen og Linn Grubbström. Foto: Peter Kam og Martin Tanggaard.
Start dagen med en god omgang selvforkælelse, og spis dig igennem bløde, glutenfrie boller.
![](https://imgix.familiejournal.dk/2023-11-07/glutenfri_boller_crop.jpg?auto=format,compress&fit=min&fp-x=0.5&fp-y=0.5&ar=320:180)
50 min
10 personer
Glutenfri boller med boghvedemel:
4 æg
350 g skyr
230 g glutenfri havregryn
100 g boghvedemel
2 tsk. bagepulver
2 spsk. flydende honning
1 tsk. stødt kardemomme
1 tsk. stødt kanel
1 tsk. salt
Fremgangsmåde:
- Pisk æg og skyr sammen i en skål.
- Tilsæt havregryn, mel, bagepulver, honning, kardemomme, kanel og salt, og rør det hele sammen med en ske til en ensartet og jævn dej.
- Dæk skålen med et rent viskestykke, og lad dejen hvile på køkkenbordet i 15 minutter.
- Tænd ovnen på 200°, og beklæd en bageplade med bagepapir.
- Dyp 2 skeer i vand, og brug dem til at forme 10 store, rustikke boller af dejen.
- Fordel bollerne på bagepladen, drys evt. med lidt havregryn, og bag dem gyldne i ovnen i 20 minutter.
- Lad dem afkøle helt på en bagerist.
![https://imgix.familiejournal.dk/aurora-images/aurora-7228571-md5-ad4dafa42b3af158900c80aaffb43077.jpeg](https://imgix.familiejournal.dk/aurora-images/aurora-7228571-md5-ad4dafa42b3af158900c80aaffb43077.jpeg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=4:3)
Hjemmebag
Havregrynscookies