Opskrifter

Hjemmebagte linser

Onsdag, 29. oktober 2014af Kristina Marckmann, foto: Carina Krügerfoto: Carina Krüger
Bag disse lækre linser med cremet fyld og servér til kaffen

Opskrift på linser

(3 store eller 6 små)

Dej:
180 g hvedemel
60 g flormelis
70 g smør

Fyld:
2 æggeblommer
1½ dl sødmælk
1 spsk. majsstivelse
4 spsk. sukker
½ vaniljestang

Populære madopskrifter på familiejournal.dk

Baileys-is Karrysuppe med kylling Kopkager

Fremgangsmåde til linserne

Kom mel og flormelis i en skål, hak smørret ud heri, saml dejen med 1 spsk. koldt vand. Den skal ikke æltes, men blot samles til en glat dej. Lad den hvile 30 min. i køleskabet.

Kom æggeblommer, mælk, majsstivelse, sukker og vaniljestang i en gryde og pisk sammen. Bring langsomt i kog og lad det koge ca. 1 min., til det er jævnt og glat. Lad det afkøle.

Rul dejen ud på et koldt bord drysset med kartoffelmel. Stik 3 eller 6 cirkler ud, så det passer til linseformene. Smør linseformene og læg dejen i og tryk den fast op af kanterne. Kom creme i og udstik 3 eller 6 låg, der passer til. Luk til og saml med lidt æggehvide.

Bag linserne i ovnen ved 200º i 15 -20 min., til de er gyldne.