Hollandske pandekager
Opskrift på hollandske pandekager
Pandekagerne bages kun på den ene side, vendes og gratineres i ovnen. Man kan udmærket lave dette traktement om til en hyggeaften med familie og venner. Dej og fyld laves i forvejen, så kan enhver selv bage og sætte sammen, ligesom man gør ved fonduen og racletten.
(Ca. 8 mellemstore)
75 g hvedemel
75 g grahamsmel
2 æg
3 dl mælk
½ tsk. salt
1 spsk. smeltet smør
Olie til bagning
Hvis dejen skal bruges til dessert, tilsættes en spiseskefuld sukker
TIP
Gratineringen kan varieres med grønsager, frugt og krydderier.
• Fintsnittet porre og revet gratineringsost evt. suppleret med lidt friskrevet parmesan.
• Strimlet, røget skinke, fintsnittet porre og revet ost.
• Champignonskiver, peberfrugtstrimler og revet ost.
• Tynde tomatskiver og mild blåskimmelost.
• Moset banan rørt op med lidt cremefraiche og citron.
• Tynde æbleskiver, syltet ingefær i tern, flormelis og smeltet smør.
Pisk dejen sammen og lad den hvile mindst ½ time. Bag ca. 8 pandekager, ikke for tynde, på en mellemstor pande. Bag kun pandekagerne på den ene side, vend dem og kom fyldet på, det skal gå helt ud til kanten, ellers bliver kanterne tørre. Pandekagerne gratineres i ovnen på midterste rille 3-4 min. under grill. Du kan komme alufolie om pandens skaft eller lægge to pandekager ved siden af hinanden på en bageplade.
Birkesfyld
Varm 4 spsk. birkes og 3 spsk. smør i en gryde, tilsæt 1-2 spsk. sukker og saften af ½ appelsin.
Smør det på pandekagerne, fold dem på midten og stil dem i en meget varm ovn et par min. Portionen passer til fire pandekager.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
FIN DÅSE MED RETROMOTIV
Flot metaldåse til te, kaffe mm. i flot retrostil, der uden tvivl vil pynte på køkkenbordet.
Dåsen koster 69 kr. og kan købes i Familie Journal Shoppen (link fjernet)
Find flere opskrifter her...
Majskager med røget laks og cremefraiche
Rødløgskompot med æble
Madpandekager med kødsovs og tomatsalat
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)