Kaffetrøfler til jul
Ingredienser til kaffetrøfler:
(20 stk.)
200 g mørk chokolade
1 dl piskefløde
15 g glukosesirup
1 tsk. kaffepulver
Pynt: Ca. 1 glas krymmel i hvid og rød
Prøv også: Opskrift på tre slags julemandler
Fremgangsmåde:
Hak chokoladen fint og kom den i en mellemstor skål.
Kog fløde, glukosesirup og kaffe op til kogepunktet i en gryde.
Hæld den kogende fløde over chokoladen.
Rør fra midten af skålen med en dejskraber. Fortsæt med at røre, til chokoladen har absorberet al fløden, og kun lige, til massen har samlet sig og er ensartet blød og blank.
Sæt trøffelmassen i køleskabet og lad den stivne. Rør lidt i den indimellem.
Tag den ud efter et par timer, tril 20 små kugler af massen og tril dem i krymmel.
Opbevar dem i en lufttæt dåse på køl.
Se også: Muffins med æble og kanel