Karamel-cheesecake
Ingredienser til karamel-cheesecake:
(12 pers.)
Bund:
200 g Digestive-kiks
25 g brun farin
2 spsk. rent kakaopulver
75 g smør
Creme:
100 g sukker
½ dl vand
50 g brun farin
4 æg
1 spsk. vaniljesukker
400 g flødeost naturel
Prøv også: Chokoladetærte med karamel
Karamelglasur:
75 g sukker
½ dl piskefløde
1 spsk. smør
25 g mørk chokolade
¼ tsk. salt
Pynt:
25 g mandelflager
1 spsk. chokoladeperler
Se også: Kakaomazarin med karamel-crunch
Fremgangsmåde:
Bund:
Findel kiksene i en foodprocessor eller minihakker sammen med farin og kakao.
Smelt smørret og hæld det i kiksene.
Blend, til smørret er fordelt.
Smør en springform på ca. 20 cm i diameter og tryk kiksedejen jævnt ud i bunden af formen.
Bag bunden 10 min. ved 175°.
Tag kagen ud af ovnen og skru ned til 155°.
Creme:
Smelt sukkeret til karamel i en lille gryde, lad det smelte lige så stille uden at røre for meget i det.
Træk gryden væk, når karamellen er brun, og tilsæt vand og brun farin.
Rør det godt sammen og lad det køle lidt af.
Pisk æggene med karamelmassen og vaniljesukker.
Rør flødeosten blød og rør æggemassen i osten lidt ad gangen.
Hæld cremen i formen og bag kagen ca. 45 min. ved 155°. Hold øje med den, før den er færdig – den skal være næsten færdigbagt, så cremen har sat sig, men ikke helt.
Sluk ovnen, lad ovndøren stå åben og lad kagen stå i ovnen, til den er afkølet.
Stil kagen i køleskabet, til den er kold.
Prøv også: Havregrynskager
Karamelglasur:
Lad sukkeret smelte i en lille gryde, til det karamelliserer.
Tilsæt fløde, smør, hakket chokolade og salt.
Træk gryden væk og rør det hele sammen til en jævn masse og lad den køle af.
Smør glasuren på toppen af kagen inden servering.
Pynt med ristede mandelflager og chokoladekugler.