Is-kiks med skovbæris
Ingredienser til is-kiks med skovbæris
(8 stk.)
Nøddekiks:
60 g hasselnødder
60 g mørk chokolade
3 æggehvider
75 g sukker
1 tsk. lakridspulver (kan undlades)
Skovbæris:
350 g frosne skovbær, jordbær, hindbær, blåbær eller solbær
100 g sukker
1½ dl piskefløde
Alternativ til iskiks med skovbæris: Karamelliserede bananer med is og chokolade
Fremgangsmåde til is-kiks med skovbæris
Nøddekiks: Hak nødderne meget fint og hak chokoladen groft. Pisk æggehviderne skummende, tilsæt sukkeret, mens du pisker, og fortsæt med at piske, til æggehviderne er tykke og seje. Vend nødder, chokolade og lakridspulver i. Form dejen til 16 flade runde kager, ca. 6 cm i diameter, på plader med bagepapir. Bag dem ved 175° i 10-15 min., til de er lysebrune og sprøde. Lad dem køle af på bagepapiret.
Skovbæris: Kom køkkenfilm i et fad på ca. 24 x 12 cm eller lidt mindre og bred isen ud i bunden. Blend de frosne bær med sukkeret, til bærrene er helt findelte. Hæld fløden i, mens du blender, til massen er tyk og cremet. Bred isen ud i fadet og stil det i fryseren, til isen er fast.
Iskiks: Tag isen ud af fryseren og lad den evt. blive lidt blød, hvis den er for hård. Stik isen ud med en udstikker, som har samme diameter som kagerne. Læg et stykke is mellem to kiks. Tryk evt. is-rester sammen i udstikker-ringen, hvis ikke der er is nok til alle kiksene. Servér iskiksene med det samme, eller læg dem i fryseren, til de skal serveres.