Kokoscupcakes med kokosskum og tørret ananas
Ingredienser til kokoscupcakes med kokosskum og tørret ananas:
(12 stk.)
Tørret ananas:
- 1 lille sød ananas
- 1-2 spsk. flormelis
Prøv også: Vivis lækre ananas-lagkage
Cupcakes:
- 1 dåse kokosmælk
- 1 moden banan
- 2 æg
- 1½ dl smagsneutral rapsolie
- 150 g sukker
- 50 g hvedemel
- 75 g kokosmel
- 1 spsk. bagepulver
Kokosskum:
- Den faste del af kokosmælken
- 1 vaniljestang
- 2 spsk. flormelis
- 1-2 spsk. kokosmel
Prøv også: Cupcakes med nutella-topping
Fremgangsmåde:
Tørret ananas:
Skær skrællen af ananassen. Skær den i tynde skiver, og læg dem på en bageplade med bagepapir.
Drys med en lille smule flormelis, og bag dem i ovnen ved 100° i ca. 1 time. Hvis de ikke er helt tørre, kan du vende dem om og bage dem længere.
Køl helt af.
Cupcakes:
Tænd ovnen på 175°. Åbn dåsen med kokosmælk. Kom den tykke del i toppen i en skål, og stil den i køleskabet.
Den skal gemmes til skummet. Mos bananen, og bland den med æg, olie og sukker. Bland mel, kokosmel og bagepulver sammen, og rør det i æggemassen. Tilsæt ½ dl af den tynde kokosmælk.
Fordel dejen i 12 små muffinforme, og bag kagerne i ovnen i ca. 20 minutter.
Kokosskum:
Pisk den tykke kokosmælk luftig. Pisk vaniljekorn og flormelis i skummet.
Sprøjt skummet på toppen af kagerne. Sæt en skive tørret ananas på toppen, og drys med kokosmel.
Prøv også: Cupcakes med blomme og blomster