Opskrifter

Konfekt-stykker og pariserkringler

Mandag, 7. december 2009af Redaktion
Festlige konfekt-stykker til julebordet

Konfekt-stykker og pariserkringler

Pariserkringler

(15 stk.)
100 g ren rå marcipan
100 g mørk chokolade
Krymmel til pynt

Rul marcipanen ud og del den i 15 stykker. Rul hvert enkelt stykke ud i tynde pølser og form dem til kringler.
Pensles med smeltet mørk chokolade og pyntes med lidt krymmel.

Konfektstykker

(20-25 stk.)
150 g nougat
100 g mørk chokolade
75 g ren, rå marcipan

Nougat og chokolade smeltes sammen. Hæld det halve af nougat/chokolade-massen i en aluform på 6 x 14,5 cm.
Rul marcipanen ud i pølser og læg to lige tykke ruller ned i nougat/chokolademassen. Hæld den sidste nougat/chokolade-masse henover. Sættes på køl til dagen efter.
Skæres ud i stænger og stykker. Disse konfektstykker opbevares på køl i en kagedåse indtil servering.

Prøv også: Orange-konfekt

Opskrifter: Odense Marcipan

Se også de kæreste skovnisser
Bag dit eget peberkagehus