Opskrifter

Limesorbet

Lørdag, 31. juli 2010af Redaktion
Denne sorbet er dejlig frisk og perfekt til mellemret eller som del af en dessert

3 usprøjtede lime
6 dl vand
175 g rørsukker
½ vaniljestang
2 stilke pebermynte
1 æggehvide


Riv skallen af limefrugterne og pres saften af dem. Bland vand og sukker og giv det et opkog under omrøring, til sukkeret er opløst. Bland limeskal, den flækkede vaniljestang og pebermyntestilke i og lad det koge i 3 min. Lad sukkerlagen køle af og tag pebermyntestilke og vaniljestang op. Bland limesaften i sukkerlagen, hæld det i en fryseegnet beholder og lad det fryse i 2-3 timer, til massen er frosset, men stadig blød. Pisk æggehviden stiv og vend den i. Stil beholderen tilbage i fryseren i mindst 3 timer. Server sorbeten med friske pebermynteblade og evt. lidt revet limeskal.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Lækker isdesserter...
To slags is med jordbær
Ferskenparfait med honning og yoghurt
Is på sprød conflakesbund