(4 pers.)
25 min. + 1 time på køl
4 blade husblas
2 pasteuriserede hele æg
60 g sukker
100 g god, mørk chokolade
2½ dl piskefløde
1 tsk. pulverkaffe
1½ dl vand
Saft af ½ citron
2 spsk. sukker
1 cm frisk ingefær
½ vaniljestang
1 ds. ananas
Citronmelisse
1 spsk. kakao
Udblød husblasen i koldt vand og pisk æg og sukker hvidt og skummende. Hak chokoladen og pisk fløden til skum. Rør kaffen ud i 2 spsk. vand. og smelt husblasen. Bland husblas og kaffe og pisk blandingen i æggesnapsen. Vend flødeskum og chokolade i og kom moussen i en serveringsskål. Stil skålen på køl, til moussen har sat sig. Bring vand, citronsaft og sukker i kog og skær ingefæren i strimler. Flæk vaniljestangen og tilsæt den sammen med ingefæren. Giv lagen et opkog og lad den trække i 10 min. Skær ananasen i tern, hæld lagen over og lad den trække i mindst 1 time på køl.
Server de marinerede ananas sammen med moussen og pynt med citronmelisse og sigtet kakao.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Flere lækre desserter...
Kirsebæris
Citronfromage
Melon og bær med pistacieis