Opskrifter

Matadors festmad: 100-års kagen

Fredag, 5. maj 2017af Anne Skovgaard-Petersen
100-års kagen var nærmest ved at ende i en katastrofe, da familien fandt ud af, at fru Møhge i virkeligheden kun fyldte 90 år, men Laura klarede skærene med en ny chokoladedekoration.

Kagen er meget lækker, den skal laves ad nogle omgange og rækker til 25-30 personer. Uden marcipan og flødeskum kan den stå i køleskabet op til tre dage, og den kan pyntes dagen før.

Quiz: Kender du din Matador? Gæt med her

Ingredienser til 100-års kagen fra Matador

(25-30 pers.)
(Ca. 20 x 30 cm)

Lagkagebunde
180 g blødt smør
175 g flormelis
4 æg
85 g kartoffelmel
85 g mel
1 tsk. bagepulver

Makronbund
200 g sukker
100 g finthakkede mandler
2 æggehvider
30 g kartoffelmel

Creme
6 æggeblommer
3 spsk. sukker
4 dl fløde el. mælk
½ stang vanilje
3 spsk. majsstivelse

Hindbærfromage
4½ blad husblas
250 g frosne, optøede hindbær
50 g flormelis
2½ dl piskefløde

Til samling
¾-1 dl portvin

Pynt
350 g rå marcipan
100 g flormelis
Ca. 25 g glucosesirup
Flødeskum af ca. 3 dl piskefløde
Ca. 50 g smeltet chokolade

Sådan laver du 100-års kagen

Lagkagebunde: Rør smør og flormelis godt. Rør æggeblommerne i. Bland kartoffelmel, mel og bagepulver og rør det i dejen. Pisk hviderne stive og vend dem i.
Kom dejen i 2 bradepander foret med bagepapir ca. 20 x 30 cm. Bag bundene ca. 8 min. ved 225° på midterrillen.

Makronbund: Rør det hele sammen til en sej masse. Beklæd igen bradepanden med bagepapir, kom dejen i og glat den ud. Bag bunden ca. 20 min. ved 175° på midterrillen.

Hvor godt kender du karaktererne fra Matador? Få en masse viden her

Husker du: "En kage skal tale sandhed." Fru konsulinde Holm.

Birgitte Bruun: Jeg er stolt over at være med i Matador

Creme: Pisk æggeblommer og sukker sammen i en slip let-gryde. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud, kom korn, vaniljestang og mælk ned i æggene og pisk majsstivelse i. Varm cremen op under piskning, til den jævner. Tag gryden fra varmen, tag vaniljestangen op og køl cremen af.

Hindbærfromage: Læg husblassen i blød i koldt vand. Mos hindbær og flormelis med en gaffel og varm det lidt op i en gryde. Pres vandet af husblassen og smelt den i de lune hindbær. Pisk fløden til let skum. Fold 1/3 af skummet i hindbærrene og vend blandingen i resten af flødeskummet. Vend det til en ensartet fromage.

Samling: Læg den ene lagkagebund på et serveringsfad eller bakke beklædt med alufolie og fordel cremen i et jævnt lag. Læg makronbunden oven på og stryg den med hindbærfromagen. Læg den sidste lagkagebund øverst, væd den med portvin og stil kagen koldt til næste dag.

Pynt: Ælt ingredienserne sammen i røremaskine eller håndpisker med æltekroge. Læg marcipanen i plastpose og opbevar den ved køkkentemperatur, til den skal bruges.
Udrul marcipanen i lidt flormelis eller på bagepapir i 2, lange bånd, som kan nå rundt om kagen, gerne 1 cm højere end kagen, så målebåndet skal i brug. Kom chokoladen i et lille papirkræmmerhus og pynt båndet. Lad chokoladen stivne, inden båndene lægges rundt om kagen og samles. Pisk fløden og pynt med små rosetter i kanten og tynde, diagonale striber på kagen.

Masser af fristende of flotte konditorkager - som vi kender dem fra bageren

Er du til konditorkager?

Lav selv konditorkager