Opskrifter

Pære-hasselnøddekage

Onsdag, 6. februar 2013af Redaktion
Skøn nøddekage med pærer og smuldedrys - så kan det godt blive weekend!

Ingredienser til pære-hasselnøddekage

(8-10 pers.)

Dej
175 g smør
85 g sukker
85 g demerara sukker
80 g hasselnødder
2 æg
165 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
½ tsk. kanel
½ vaniljestang

Pærer
1 stor citron
750 g pærer
3 spsk. sukker
1 spsk. kanel

Smuldredrys
50 g hvedemel
50 g havregryn
75 g smør
2 spsk. demerara sukker
1 spsk. kanel

JEG ELSKER KAGE

Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.
Se mere her

Fremgangsmåde

Pres citronen, skræl pærerne og skær dem i udkernede både og læg dem i citronsaften. Kom pærer og saft i en gryde med sukker og kanel og lad det småkoge, til pærerne er møre, men stadig er formfaste.

Rør smør med sukker, til det er lyst og luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen. Hak nødderne fint og kom dem i dejen. OBS! Nu må der ikke røres mere i dejen, så bliver den brødagtig. Fold forsigtigt mel, bagepulver, kanel og vaniljekorn i dejen og kom den i en lille beklædt bradepande på 20 x 25 cm. Tag pærerne op af kogelagen (der skal gemmes) og læg dem på dejen. Blend ingredienserne til smuldredrysset og hæld det over. Bag kagen ved 160° i 45-60 min., til den slipper en strikkepind. Varm citron-pærelagen op, hæld den over kagen og afkøl.

Demerara sukker?
- er det samme som brunt rørsukker.

Bageopskrift: Helle Brønnum Carlsen

Find flere opskrifter her...
Chokoladekage med kaffecreme
Nøddekage

17 slags kager

Her finder du en masse skære- og formkager, som kan nydes med familien over en god kop kaffe...

Kager i bradepande