Pandekager: De sunde og de syndige
Bananpandekager med skyr, ananas og granatæblekerner
(3-4 personer)
Du skal bruge:
-
2 modne bananer
-
3 æg
-
1 dl havregryn
-
1 dl hvedemel
-
½ usprøjtet citron
-
½ tsk. vaniljepulver
-
¼ tsk. salt
-
2 tsk. blå birkes
-
25 g smør til stegning
Topping:
-
½ moden ananas
-
1 granatæble
-
25 g usaltede pistacienødder
Servering:
-
100 g skyr
-
1-2 spsk. flydende honning
Sådan gør du:
Mos bananerne med en gaffel. Rør bananmosen sammen med resten af ingredienserne til en tyktflydende dej. Opvarm en pande med lidt smør, og sæt dejen af på panden i klatter. Steg dem et par minutter på hver side, til de er gyldne og gennembagte. Der bliver ca. 16 pandekager ud af portionen.
Topping: Skræl ananassen, og skær den i meget små tern. Pil kernerne ud af granatæblet. Hak pistacienødderne groft. Anret pandekagerne i en høj stak på et fad, eller fordel dem på 4 tallerkener.
Servering: Servér med skyr, ananastern, granatæblekerner og pistacienødder, og dryp med lidt honning. Frugtsalaten kan laves lige med de frugter, der er i sæson. Prøv f.eks. også med appelsin, banan, pære og æble.
Pandekage-kage med chokolade og kaffe
(8 personer)
Du skal bruge:
-
400 g chokolade
-
4 dl piskefløde
-
2 spsk. instant kaffepulver
-
1 vaniljestang
-
10 dessertpandekager
Pynt:
-
2 dl fløde
-
20 g chokolade
Sådan gør du:
Hak chokoladen fint. Kom fløden i en gryde, og varm den op. Tilsæt kaffepulver, hakket chokolade og vaniljekornene fra vaniljestangen, og rør rundt, til chokoladen smelter, og cremen er blank. Lad den køle af ved stuetemperatur, til cremen har sat sig. Smør hver pandekage med chokolade-kaffecreme, og læg dem oven på hinanden.
Pynt: Pisk fløden til skum, og pynt kagen med flødeskum og hakket chokolade.
Læs også: Vandbakkelser med vaniljecreme, flødeskum og hindbærkompot