Opskrifter

Pistaciejuletræ

Onsdag, 19. december 2018Af Kristina Marckmann. Foto: Carina Krüger. Foto: Carina Krüger.
Bag julen ind med dette skønne pistaciejuletræ, der uden tvivl vil imponere både store og små.

Ingredienser til pistaciejuletræ:

(8-10 stk.)

50 g lyse rosiner
1 dl æblemost
75 g smør
400 g mel
25 g gær
2 dl mælk
2 æg

Prøv også: Muffins med æble og kanel

Fyld:
70 g smør
50 g rørsukker
1 spsk. mel
250 g pistaciemasse
Æg til pensling
1 spsk. pistacienødder

Se også: Klassisk risalamande med kirsebærsovs

Sådan gør du:

Læg rosinerne i blød i æblemosten natten over.
Hak smørret ud i melet.
Rør gæren ud i mælken.
Pisk æggene i mælken og rør det i melblandingen.
Ælt dejen sammen og stil den til hævning i 1 time.
Hæld mosten fra rosinerne og rør smør og sukker luftigt.
Bland rosiner og mel med smørret og rør pistaciemassen i.
Del dejen i 2 stykker og rul hver ud til en firkant på 22 x 22 cm.
Del hver firkant i to trekanter og læg de fire trekanter sammen med fyldet imellem lagene.
Tryk kanten let sammen og skær 2 cm brede snit ind fra hver side til 1 cm fra midten.
Sno hver strimmel et par gange.
Lad kagen efterhæve i 15 min.
Pensl med æg, drys med hakkede pistacienødder og bag den ved 180° i 35 min.

Prøv også: Opskrift på tre slags julemandler