Opskrifter

Rabarberkage

Onsdag, 30. september 2015af Kristina Marckmann, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Denne rabarberkage har en lækker kokosglasur på toppen, og er perfekt til en sensommerdag i haven.

Det skal du bruge til rabarberkage med kokostopping

(1 stk.)
150 g rabarber
2 spsk. sukker
2 æg
150 g sukker
125 g mel
1½ tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
1¼ dl fløde

Glasur:
40 g smør
70 g kokosmel
50 g lys sirup
50 g brun farin

Prøv også: Rabarberkage med kardemommemarengs

Sådan laver du rabarberkage med kokostopping

Skyl rabarberne, skær dem i tynde skiver og drys med sukker.

Pisk æg og sukker luftigt, tilsæt mel blandet med bagepulver og vaniljesukker og rør det i skiftevis med fløden.

Hæld dejen i en smurt sandkageform, fordel rabarberne over (gem væden), og bag kagen midt i ovnen ved 200˚ i 20 min.

Kom smør, kokosmel, sirup, farin og væden fra rabarberne i en gryde og bring det i kog under omrøring.

Fordel glasuren på kagen og bag den færdig ved 200˚ i 12 min.

Prøv også: Rabarberkage med chokolade