Saftig engelsk appelsinkage
Ingredienser til appelsinkage
175 g blødt smør 175 g sukker
3 store æg
1 usprøjtet appelsin
50 g kandiseret
appelsinskal (Oetker)
175 g mel
1 tsk. bagepulver
Lage
Saft af 2 appelsiner
100 g sukker
Sådan gør du
Rør smør og sukker godt sammen. Rør æggene i et ad gangen. Riv appelsinskallen og skær resten af skallen af appelsinen. Skær appelsinkødet i små tern. Vend revet appelsinskal, appelsinkød og kandiseret appelsinskal i tern i dejen. Bland mel og bagepulver og vend det i. Fyld dejen i en smurt form på 1½ l. Bag kagen 50-55 min. ved 180° på nederste ovnrille. Tag kagen ud af ovnen og køl den af på bagerist.
Kog appelsinsaft og sukker sammen uden låg, til det er blevet sirupsagtigt. Kom kagen tilbage i formen og prik den med en gaffel. Hæld appelsinsaften over og lad kagen stå i formen, til appelsinsaften er trukket helt ind.
ER DU OGSÅ JULEENTUSIAST?
Vil du have juleopskrifter, kreative dekorationer, tips og gode gaveidéer - eller vil du dele dine tips? Besøg vores hyggelige julefællesskab på Facebook
Opskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Flere appelsiner...
Appelsintærte
Lisbets julesnaps
Appelsin-rosmarinkager
I gang med julekonfekten
Skal du i gang med julens knas og konfekt, finder du her masser af gode opskrifter, der får dig godt i gang...