Opskrifter
Stikkelsbærtærte
Mandag, 28. november 2016af Kristina Marckmann. Foto: Carina Krüger Foto: Carina Krüger
Mmm... Lun stikkelsbærtærte med marcipan og mandelflager og lidt god cremefraiche. Så er eftermiddagskagen vist reddet.
(4 pers.)
Det skal du bruge til stikkelsbærtærte:
Bund: 100 g smør 200 g hvedemel 100 g sukker 1 æg 1 nip salt Fyld: 2 æggehvider 4 spsk. sukker 150 g marcipan ½ vaniljestang 400 g Tatjana Stikkelsbær 40 g mandelflager Hvis du er vild med stikkelsbærtærte, vil du helt sikkert også elske denne smuldrekage med stikkelsbær og kokosSådan laver du stikkelsbærtærten
Skær smørret i små tern, og smuldr det i melet. Tilsæt sukker, æg og salt, og saml det hurtigt til en ensartet dej. Lad dejen hvile koldt ca. 45 min. Beklæd en smurt tærteform på 26 cm i diameter med dejen. Pisk æggehviderne stive. Tilsæt sukker og pisk, til det bliver sejt. Vend den revne marcipan i. Rør vaniljekorn i og fordel blandingen i tærtebunden. Kom stikkelsbærrene over og drys mandelflager over. Bag tærten ved 175º varmluft i ca. 30 min. Lad tærten afkøle. Servér med cremefraiche 38%. Tatjana Stikkelsbær er fra Den Gamle Fabrik. Tag også et kig i galleriet nedenunder og se flere af vores skønne desserttærterSkønne desserttærter