Opskrifter
Striftorte
Mandag, 21. oktober 2013af Redaktionen
Denne torte blev tidligere ofte brugt som barselskage. Det var en skik, at man sendte lagkager som barselsgaver, da det var normalt, at man inviterede til barselskaffe, altså kaffegilde.
![](https://imgix.familiejournal.dk/media/websites/familiejournalen-dot-dk/website/2013/juli/uge-31/tillaeg-det-soenderjyske-kagebord/31-striftorte-280.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=320:180&crop=faces,entropy)
Ingredienser til striftorte
(6-8 pers.)
5 æg
250 g sukker
125 g kartoffelmel
1 tsk. bagepulver
400 g ribsgelé
50 g flormelis
PRØV OGSÅ: Marcipangifler
Fremgangsmåde til striftorte
Del æggene i blommer og hvider og pisk hviderne stive. Pisk sukkeret i og tilsæt derefter æggeblommerne en ad gangen. Bland kartoffelmel og bagepulver og vend det i dejen. Fordel dejen i 6 smurte lagkageforme, bag dem ved 225° i 10 min. og lad dem afkøle. Læg bundene sammen med ribsgelé og drys med flormelis. Servér kagen i tynde skiver evt. med lidt flødeskum til.
Tip: Skulle det være ekstra flot, serverede man flødeskum til kagen.
Bageopskrift: Kristina Marckmann
JEG ELSKER KAGE
Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.Se mere her
PRØV OGSÅ: Mandelkage
Lav flotte lagkager
Lav flotte lagkager