Opskrifter

Årets nytårsmenu - forret: Gratineret kongekrabbe

Mandag, 28. december 2015af Kristina Marckmann, Foto: Carina KrügerFoto: Carina Krüger
Årets nytårsmenu må gerne være lidt ud over det sædvanlige - server lækker gratineret kongekrabbe til forret. Hovedret og dessert kan du finde længere nede i artiklen.

Det skal du bruge til gratineret kongekrabbe til årets nytårsmenu:

(6 pers.)

2 kg kongekrabbeben
2 fed hvidløg
½ usprøjtet citron
1 bdt. dild
100 g blødt smør
½ tsk. salt
1 tsk. cayennepeber
1 citron

TIP: Du kan med fordel bestille og afhente kongekrabbe hos din lokale fiskemand

Læs også: Skal du bage kransekage som en del af din nytårsmenu? Her er 8 nemme og lækre opskrifter

Sådan tilbereder du gratineret kongekrabbe til årets nytårsmenu

Skær benene op på langs og læg dem i en bradepande med snitfladen opad.
Pres hvidløg, riv citronskallen fint og hak dilden.
Rør smørret med hvidløg, dild, salt, cayennepeber, citronskal og 2 tsk. citronsaft og fordel smørret over krabbebenene.
Gratinér krabbebenene ved 225° i 10 min. og servér med friske citronbåde og dild.

Nytårsmenu - hovedret: Dyreryg med pommes Anna og hindbærløg

Nytårsmenu - dessert: Nytårskage med bærcreme og hvid chokolade