Bacalao og artiskokpesto
(4 pers. - Kan laves dagen før og stilles på køl)
150 g hvid fiskefilet
1 spsk. groft salt
2 dl mælk
2 laurbærblade
Peber
100 g kogt, moset kartoffel
Lidt sorte oliven til pynt
Læg fisken i et fad med salt og lad den trække 1 time på køl. Børst saltet af den og kog den i mælk med laurbærblade i 2 min., til den falder fra hinanden. Tag den op og blend med kartofler og så meget mælk, at der er tale om en fast, blød masse. Anret med en sort oliven i hver klat.
Artiskokpesto
(8 pers - kan holde sig på køl i 1 uge)
1 glas artiskokhjerter i olie
1 fed hvidløg
Saften af ½-1 citron
1 tsk. groft salt
1-2 spsk. olivenolie
Tag artiskokkerne op af den olie, de ligger i. Den smager sjældent så godt, så den bruger jeg ikke. Blend dem groft med hvidløg, citronsaft, salt og olie og smag til. Kom massen på glas og brug den som pålæg eller - som her - med en enkelt skefuld i små, skyllede hjertesalatblade. Læg en enkelt på hver tallerkenanretning.
Server retterne på en tallerken sammen med...
Ca ¼ kugle mozzarella med lidt dråber af olivenolie over
1 skive parmaskinke
2 dadeltomater i halve med timiandrys
2-3 skiver grillstegt (på grillpande) courgette, drysset med lidt hakket hvidløg, som er lunet i lidt olie
Groft flutes
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
SMUKKE TALLERKENER
Dekorative keramiske tallerkener i flotte pastelfarver.
Den rillede tallerken fås i shoppen for 39 kr... (link fjernet)
Lav som del af menu med...
Marineret kyllingebryst til hovedret
Rabarberkompot med creme anglaise til dessert
Læs også artiklen "Ønskemad: Forårsmiddag med vennerne"...
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)