Forårsmiddag til tøserne
Helle Brønnum Carlsen opfylder en læsers ønske om madopskrifter.
Ønske
Annegrethe Langer, 57 år, skal have sine fire veninder til middag, og ønsker hjælp til at finde på nye, spændende retter.
Annegrethe Langer
Ønskerne lyder sådan:
I et par år har jeg haft glæden ved at mødes jævnligt med fire veninder til middag og efterfølgende kulturelt indslag.
Mine veninder er rigtig dygtige mad-kunstnere, og det er jeg ikke. Jeg har i hvert fald svært ved at hitte på nye, spændende retter.
Min ene veninde er allergisk over for nødder, og et par stykker er temmelig overvægtige, så det må meget gerne være en menu, der ikke er alt for fedende (men alligevel lækker).
Jeg vil meget gerne lave både for- og hovedret - og en enkel dessert.
Helle Brønnum Carlsens forslag
Her er et forslag til en middag, der ikke er alt for tung. Både af hensyn til dine veninders vægt og fordi, I skal videre til et kulturelt arrangement.
Du skriver, at den ene af veninderne er allergisk over for nødder, og jeg udelukker derfor både valnødder, hasselnødder og mandler, men har medtaget pinjekerner i salaten. Du må lige høre veninden, om hun heller ikke tåler dem. Hvis ikke kan du stille dem i en skål ved siden af til jer andre.
Jeg har sammensat menuen, så du kan lave det meste af den i god tid. Rigtig god fornøjelse
Menu
Forret: Tapastallerken med...
- Små hjertesalatblade med artiskokpesto (1 til hver)
- En klat "bacalao"
- Ca ¼ kugle mozzarella med lidt dråber af olivenolie over
- 1 skive parmaskinke
- 2 dadeltomater i halve med timiandrys
- 2-3 skiver grillstegt (på grillpande) courgette, drysset med lidt hakket hvidløg, som er lunet i lidt olie
- Groft flute
Hovedret: Marineret kyllingebryst med Tinas spinatsalat (evt. mere groft flute)
Dessert: Rabarberkompot med creme anglaise og sprøde pleskner
Find opskrifterne her...
Bacalao og artikskokpesto
Marineret kyllingebryst og
salat
Rabarberkompot med
creme anglaise
Se også...
Ønskemad: Tilbehør til festbuffeten
Ønskemad: Hyggelig fødselsdag
Prøv også...
Ti chokoladekager
Mad med alkohol
Masser af brød
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)