Opskrifter

Blå popcorn

Torsdag, 30. april 2009af Redaktion
Inderne kommer karry på popcorn - vi har gjort dem blå af misundelse...

100 g popcorn
1 spsk. vindruekerneolie
100 g rørsukker
50 g smør
100 g sirup
½ tsk. blå farve (madfarve f.eks. fra Dr. Oetker)

Hæld olie og to majskorn i en 5 l gryde med låg og varm op, til kornene popper. Hæld resten af majskornene i gryden og ryst gryden indimellem, så hvert enkelt korn bliver vendt i olie og ikke brænder fast i bunden. Tag gryden af varmen, når der begynder at går noget tid mellem hvert pop og hæld dem i skål. Skyl gryden godt og smelt smør, sukker og sirup i den. Dæmp varmen og lad karamellen stå og simre i 5 min. Tag gryden af varmen, tilsæt den blå farve og rør godt. Hæld popkornene tilbage i gryden og vend dem i karamellen. Hæld popcornene i en skål og lad dem køle i 5 min. før servering.

Opskrift: Helle Brønnum Carlsen og Kristina Miechels



Mere guf...
Saltmandler
Honningristede solsikkefrø og græskarkerner
Spændende snack
Daddelguf og havregrynskugler