Opskrifter

Bruschetta med courgetter og mozzarella

Onsdag, 29. juli 2009af Redaktion
Prøv en god variation over den italienske bruschetta

(1 pers.)
15 min.

250 g courgette
1 spsk. olivenolie
1 spsk. hakket oregano
½ tsk. salt
½ tsk. hvidløgspeber
2 store skiver lyst landbrød
1 fed hvidløg
1 bøftomat
50 g mozzarella

Vask courgetten, og skær den i små tern. Rist ternene gyldne i olien sammen med oregano, salt og hvidløgspeber. Rist brødskiverne på begge sider på en brødrister eller under grillen, og gnid dem med hvidløg. Fjern kernerne fra tomaten, og skær den og mozzarellaen i tern. Bland tomat- og mozzarellatern med courgette, og fordel blandingen på brødene. Lun bruschettaerne under grillen i 2-3 min., og server med grøn salat.

Madopskrift: Kristina Miechels

Prøv også...
Italiensk salat med brød
Bruchetta med tunfisk
Henriks salatbåde med pesto