Opskrifter

Chiliketchup

Torsdag, 19. september 2013af Redaktion
Vælg din favorit chili til at give ketchuppen smag. Brug en mild sort, hvis ketchuppen blot skal have lidt krydring.

Ingredienser til chiliketchup

200 g æbler
500 g tomater
1 skalotteløg
1-2 chili
1 spsk. tomatpuré
1 spsk. vand
½ spsk. salt
25 g sukker
½ tsk. cayennepeber
1 tsk. sennepspulver
1 spsk. eddike
1 tsk. Atamon

Fremgangsmåde til chiliketchup

Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær dem og tomaterne i mindre stykker. Pil løget og skær det i kvarte. Kog æbler, tomater, chili, tomatpuré og løg i vandet ved svag varme i 30 min. og findel det med en stavblender eller i en foodprocessor. Pres blandingen igennem en sigte til fin puré og kom den tilbage i gryden. Tilsæt salt, sukker, cayennepeber, sennepspulver og eddike og lad puréen småsimre i 10 min. uden låg. Smag ketchuppen til, tilsæt Atamon og hæld den på en skoldet flaske.

Tip: Du kan bl.a. bruge chiliketchuppen til en burger. Prøv f.eks. denne opskrift.

Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Tomatketchup
Asier og sennepspickles


Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)