Fyldt, tyrkisk fladbrød
(4 stk.)
280 g kyllingefilet
1 spsk. olie
1 tsk. paprika
Salt og peber
½ salathoved
2 tomater
1 avocado
½ agurk
1 dl cremefraiche 6%
1 spsk. tomatpuré
1 tsk. sukker
4 tyrkiske fladbrød (el. tortilla)
Skær kyllingen i strimler, svits dem i olien sammen med paprika og krydr med salt og peber. Flæk avocadoen, fjern stenen og tag frugtkødet ud af skallen. Snit salaten og skær tomat, avocadokød og agurk i skiver. Rør cremefraichen med tomatpuré og sukker og smag til med salt og peber. Lun brødene og fyld dem med kylling, grønsager og dressing og server.
Madopskrift: Kristina Marckmann
RIVEJERN TIL DET MODERNE KØKKEN
Smart multi-rivejern, der er supernemt at bruge. Rivejernet har flere funktioner, så du kan rive og mose. Pris: 349 - kan købes i Familie Journal Shoppen (link fjernet)
Find flere opskrifter her...
Fladbrød
Fladbrød med courgetter
Fladbrød med kylling og karry
Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)