Opskrifter

Hapsere med citronkylling

Søndag, 24. maj 2009af Redaktion
Lækkert og anderledes mundgodt til festen

(20 pers.)
8 kyllingebryststykker med skind, uden ben
2 små citroner
2 spsk. olivenolie
Salt og peber
Lidt honning


Dressing
200 g mayonnaise
2 spsk. hakket estragon
Revet skal af ½ citron
80 blade hjertesalat (ca. 8 hoveder)
Purløg til pynt

Gnid kyllingebryststykkerne med saft og skal af citron, olie, salt og peber og lidt honning. Steg dem i ovenen ved 220° i 15-20 min., til de er gennemstegte. Afkøl (dette kan gøres dagen før). Rør dressingen sammen og del salaterne i enkelte blade, der lægges på fad. Kyllingen skæres i 2 cm tykke stykker, og der lægges et på hvert salatblad. Dressing hældes over. Der pyntes med hakket purløg.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Flere "fingermadder"...
Mundgodt til reception i haven
Minihotdogs
Henriks salatbåde med pesto
Pølseruller med salvie