Opskrifter

Kirsten Hüttemeiers råsyltede agurker

Fredag, 9. september 2016af Jytte Pagh
En ægte klassiker, nemme og rigtig lækre

4 agurker (ca. 1 kg)

½ l eddike

500 g sukker

100 g groft salt

Evt. dildkviste

Agurkerne skæres i skiver, ikke for tynde. De lægges i glas eller krukke. Salt, sukker og eddike hældes over. Og kan du lide dild, så lægges evt. par dildkviste ind imellem .

Stilles i køleskab, konserveringsmiddel er ikke nødvendigt, evt. kan glassene skylles med lidt kogende vand med Atamon. Efter 14 dage kan de spises. De kan holde hele vinteren.

Agurkerne har jeg lavet i masser af år – efter at have været madredaktør og bl.a. sørget for Kirsten Hüttemeiers opskrifter siden 1983. Jeg plejer at lave hele portionen i en stor plastbøtte og så efter 14 dage at hælde dem på mindre glas.

Dildkvistene er min opfindelse - og så er det min erfaring, at en enkelt portion langtfra er nok til vinteren.

Læs også: Her er Kirsten Hüttemeiers klassiskere i ny fortolkning