Opskrifter

Moules mariniére

Fredag, 1. oktober 2010af Redaktion
Super forret med blåmuslinger

(4 pers.)

1 hakket skalotteløg
3 hakkede fed hvidløg
1 dl finthakket persille
3 spsk. olivenolie
1 kg rensede blåmuslinger (så køb mindst 1½ kg)
1 dl hvidvin
Salt og peber
Evt. 1 dl piskefløde
Citron til servering

Rens blåmuslingerne. Skyl dem under koldt vand og skrab dem fri for alger. Slå dem mod kanten af vasken og kasser dem, der ikke lukker sig eller er stramt lukkede. Kom hakkede løg og hvidløg i en stor gryde med olie og svits kort uden at det bruner. Kom muslinger ved og læg låg på. De vil straks springe op, og den gode lage bliver til den skønneste væske. Kom persille og vin ved og smag til med salt og peber. Damp muslingerne med rysten af gryden i 3-4 min., til de alle har åbnet sig. Kasser dem, der ikke åbner sig. Kom evt. lidt fløde i til sidst.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen

Find flere opskrifter her...
Risotto med blandede svampe
Baguette
Kartofler i fransk pesto