Opskrifter

Rød mojo

Mandag, 11. juni 2012af Redaktion
Middelstærk sauce til saltkartofler, fisk og grillmad

Man kan ikke holde ferie på De Kanariske Øer uden at få serveret mojo, der findes i både en rød og grøn udgave. Den spises med saltkartofler og ofte til fisk. Dette er en middelstærk udgave, som også går godt sammen med grillmad. Den kan holde sig i køleskabet 4-5 dage.

1 rød chili
1 rød peber, så glat som muligt, da den skal skrælles
2 fed hvidløg
½ dl olivenolie
2 spsk. rød vin-eddike
1 tyk skive tørt, hvidt brød
¼ tsk. chiliflager
Salt

Flæk chilien, fjern kerner og mellemvægge. Skræl peberen tyndt med en kartoffelskræller, fjern kernerne og skær den i mindre stykker. Pil hvidløgene. Kom alle ingredienserne i en
blender eller hurtighakker og kør saucen glat.
Smag til med salt og evt. chiliflager.

Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Mere koldt og krydret til sommermaden...


Sprød mozzarella

Aioli

Bagt tomatsalsa

Avocado mojo
med ingefær











Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)