Opskrifter

Senneps-æblesild

Tirsdag, 7. april 2009af Redaktion
Giv sildene godt selskab med et æble eller æblemos

(4-6 pers.)
15 min.

1 æble el. 1 dl færdig æblemos
1½ dl cremefraiche 18%
2 tsk. sennepspulver
1 spsk. grovkornet sennep
1 æble
1 løg
Salt og peber
250 g marineret sild
Dild
Forårsløg


Kog æblet til mos med lidt vand. Bland æblemos, cremefraiche, sennepspulver og sennep til en jævn dressing og smag til med salt og peber. Skær æble og løg i tern og rør dem i dressingen. Skær sildene i bidder og vend dem i dressingen. Lad sildene trække koldt i mindst et par timer og server med groft brød, dild og forårsløg.

Madopskrift: Kristina Miechels


Prøv også...
Spinatsalat med lammemørbrad
Matjestatar med dildakvavit
Sildetoppe