Små chorizo snacks og kold fennikelsuppe
(16 pers.)
Snacks
2 chorizopølser ca. 15 cm lange
200 g dadler
2 røde peberfrugter
½ bundt kørvel
Skær pølserne i skrå skiver og læg dem på bageplade. Grill peberfrugterne og flå dem. Skær kødet i små stykker. Udsten dadlerne og skær dem i mindre stykker. Sæt pølserne i ovnen ved 200° i 6 min. Læg et dadelstykke, rød peber og en tot kørvel på hver og server dem som en snack til velkomstdrikken.
Kold fennikelsuppe
2 spsk. olivenolie
3 fennikel
½ løg
Salt og peber
1 fed hvidløg
1 liter kyllingesuppe
2½ dl piskefløde
Lidt timian
Paprika og hakket kørvel til pynt
Hak fennikel og løg. Sauter i olie og drys med salt og peber. Hæld suppe ved og kog med timian, til det er mørt. Tag timianen op og kog suppen lidt ind. Blend fuldstændig og jævn med fløde. Afkøl og server i glas med drys af paprika og hakket kørvel.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Lav som forret med...
Kalvefilet med flødekartofler til hovedret
Chokoladefondant med Bailey-is til dessert
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)