Tomat-terrine med svampe
(6 pers.)
1 skalotteløg
1 lille rød peber
100 g blandede svampe
1 spsk. olie
2 cm ingefær
1 dl bouillon
500 g krydder-tomater
5½ blade husblas
Salt og peber
½ rød finthakket chili
Lidt tomatketchup
1½ dl piskefløde
TIP
Tomater bør aldrig være køleskabskolde. Kulde dræber smagen, og en fyldt skål eller kurv på køkkenbordet frister altid.
Spinatsalat
1 pose små spinatblade
75 g kogt røget skinke
3 spsk. olivenolie
½ tsk. dijonsennep
1 spsk. vineddike
Et nip sukker
Salt og peber
Tilbehør
Groft brød
TIP
Hvis tomatskallen er tyk, skal tomaterne til terrinen flåes. Skær rundt om det grønne stilkfæste. Dyp tomaterne 1 min. i kogende vand. Lad dem køle af i koldt vand og træk skindet af.
Hak skalotteløg og peber fint og svits det i olien. Rens svampene, del dem, hvis de er store, og tilsæt dem sammen med ingefær, skåret i meget små tern. Lad det simre 3-4 min., inden bouillonen hældes ved. Skær et låg af tomaterne, pres dem fri for de fleste kerner og hak dem groft. Kom dem i gryden til svampene. Lad det småkoge under låg ca. 20 min. Smag til med salt, peber, chili og tomatketchup. Udblød husblassen 5 min. i koldt vand, tryk vandet ud af den og smelt den i den varme tomatblanding. Køl det af i køleskabet, til det er halvstift. Pisk fløden stiv og vend den i tomatblandingen. Hæld blandingen i en ca. 1½ l form og sæt den i køleskabet til næste dag.
Spinatsalat: Skyl og tør spinatbladene. Skær skinken i smalle strimler. Bland spinat og skinke. Pisk olivenolie, sennep og vineddike sammen og smag til med salt, peber og sukker. Hæld dressingen over salaten.
Vend terrinen ud af formen, dyp den evt. først kort tid i varmt vand. Skær terrinen i skiver med en skarp, fugtig kniv, og server med salat og godt brød.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Tomater...
Små italienske to-
mattærter
Frugtsødet ketchup
Foccacia med sol-
tørrede tomater
Fyldte tomater med
gedeost
Toast med bønne-
creme og tomater
Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)