Vagtelæg med rejefyld
(4 pers.)
20 min
8 vagtelæg
1 spsk. blødt smør
1 spsk. cremefraiche
150 g rejer
1 spsk. klippet dild
½ tsk. salt
1 knsp. peber
8 cherrytomater
Dild til pynt
Kog vagtelæggene i 3 min. og lad dem afkøle i koldt vand. Pil æggene og halver dem på langs. Tag blommerne ud og mos dem med smør og cremefraiche. Hak 2/3 af rejerne helt fint og rør dem i æggeblommefyldet. Smag fyldet til med klippet dild, salt og peber. Kom fyldet i en sprøjtepose og fyld det i æggene. Pynt med resten af rejerne, halverede cherrytomater og små dildkviste og server med groft rugbrød.
Madopskrift: Kristina Miechels
Prøv også...
Indbagte vagtelæg
Piperade med æg
Hjemmelavet æggesalat
Tarteletter med avocado og rejer
Rejecocktail