Opskrifter

Boghvedeboller

Søndag, 13. juni 2010af Redaktion
Med bollerne her som en del af morgenmaden, så er grundstenen til en god og produktiv dag lagt

(12 stk.)

2½ dl mælk
100 g boghvedegryn
½ tsk. salt
25 g gær
2½ dl vand
1 spsk. mørk sirup
25 g smeltet smør
200 g boghvedemel
350 g hvedemel

Kog mælk, boghvedegryn og salt til en lind grød og lad den afkøle. Rør gæren i vandet og tilsæt sirup, smør, boghvedemel og grøden. Ælt dejen sammen med hvedemelet og lad den hæve i 30 min. Slå dejen sammen, form den til 12 boller og lad dem hæve under et klæde i 30 min. Rids et kryds i toppen af hver bolle, drys med mel og bag bollerne ved 180° i 15 min.

Bageopskrift: Kristina Marckmann


Mere lækkert brød...
Solsikkebrød
Speltboller med yoghurt
Frisenborg morgenbrød