Gærkage med marcipan
Ingredienser til gærkage med marcipan
(3 stænger)
100 g smør
50 g gær
5 dl mælk
½ tsk. salt
85 g sukker
Ca. 800 g hvedemel
Fyld:
100 g marcipan
1½ tsk. kardemomme
150 g smør
85 g sukker
Pynt:
1 æg
Mandelflager
Alternativ til gærkage med marcipan: Kanelsnurrer med æble
Fremgangsmåde
Smelt smørret. Rør gæren ud i mælken, tilsæt salt, sukker og det afkølede smør. Ælt melet i lidt ad gangen og ælt, til dejen er smidig og ikke for fast. Lad den hæve tildækket 40 min. til dobbelt størrelse. Riv marcipanen og rør den med kardemomme, sukker og blødt smør. Del dejen i 3. Rul hver del ud til ca. 35 x 35 cm. Fordel fyldet på de tre dejstykker og fold dejen sammen om fyldet. Læg stængerne på en plade med bagepapir og lad dem efterhæve ca. 30 min.
Rids stængerne med en skarp kniv, pensl med æg og drys med mandelflager. Bag stængerne ved 225° i ca. 12-15 min. Lad dem afkøle og servér dem evt. drysset med lidt sukker.